Kyst til kyst stien, dag 6, d. 30/07-2013

Start: Janderup kl.08.20
Slut: Blåvandshuk kl.16.00
Distance: 31 km
Vejr: Delvist skyet med lidt sol, lidt blæsende 5-6 m/s. Temperatur 20 grader.


Vi havde i går aftes snakket med den anden vandre vi tidligere havde mødt. Hun havde gået ruten før og nævnte at etapen fra Janderup til Blåvandshuk var en dræber, den var kedelig og der var mange "ligeud" strækninger".Vi havde dog besluttet os for at tage den i et stræk uanset hvad. Vi havde hjemme fra opmålt de 6 etaper vi havde valgt. Kun 1 af de 6 havde holdt stik angående kilometerne, det var den første til Bindeballe købmanden.


De andre havde været længere med nogle få kilometre.
Dagens etape havde vi målt til 22 km. Så med de sidste dages erfaringer, kunne vi godt regne ud at den ikke holdt. Efter snakken om bålet i går aftes og et kig på kortet, kom vi frem til at ruten måske var omkring 26 kilometer, ingen problemer. Det eneste vi var lidt spændte på, var de 5 kilometer strandmarch, der ventede os i slutningen. Hvor hårdt vil det blive?

Uret var sat til 06.45 og 06.50, men allerede kl.06.00 kom skraldevognen og buldrede med skraldespande. Skraldevognen bippede når den skulle bakke, hvilket jeg mener at den gjorde hele tiden. Om jeg faldt i søvn igen, kan jeg faktisk ikke huske.

Rutinerne kørte som de plejer om morgnen. stå op, pakke alt sammen, på nær morgenmaden og tandbørsten. Spise og kigge på kort over dagens rute.
Allerede ved 08 tiden var vi klar, men skulle lige hilse på hende den anden vandre, der nu var stået op. Vi fik sagt pænt farvel og kom afsted.

Det er sjovt som ens tankegang ændre sig, når man ved at det er den sidste dag på turen. Man går hurtigere nu skal det bare "overståes". Det samme skete på hærvejen sidste år. Vi overholdt dog vores hvil. For hver 50 minut gåen, holder vi 10 minutters hvil.
Denne etape har nok været den med mest skiftende underlag. Vi har gået langt på asfalt, grusveje, græsstier, marker og ikke mindst sand.

Fremme ved plantagerne ved Oksby, fik vi en forsmag på strandvandringen. grusvejene var fyldt med sand og vi søgte hele tiden at gå hvor
der var lidt græs, da det var fastere underlag.

Den sidste kilometer ned mod stranden forgik i stiv modvind. Det har nok blæst mere end 10 m/s. Vi måtte gå ved siden af hinanden, hvis vi skulle snakke sammen. På afstand kunne vi se at der var gang i den nede på stranden, der var masser af kites i luften. Inden vi kom ned på stranden gjorde vi et holdt ved Tirpirtz-stillingen, der er en af de største kystbatterier fra 2. verdenskrig. Den blev dog aldrig bygget færdig. Til vores held solgte de is i kiosken, lige hvad vi havde brug for inden strandturen.

Tirpirtz-stillingen

Endelig fremme ved stranden, søgte vi hele tiden ud hvor vandet lige havde været, for at finde fastere underlag. Alligevel var det hårdt og langtsommere at gå i. Høfterne på stranden skulle også forceres, og efter hver høfte, kunne vi starte med at gå ud til venstre igen for at finde fast underlag.På stranden mødte vi min kæreste, som skulle hente mig i Blåvand. Hun var gået os imøde, og gik med den sidste del af turen. Undervejs på stranden søgte vi efter gule markeringspæle længere inde, der skulle markerer kyst til kyst stien. Først fremme ved Blåvandshuk fyrtårn var der en gul pæl. Her skulle vi op af diget, som bestod af løst sand. Jeg bankede støvlespidserne ind i sandet for at få fast underlag, hvilket virkede fint.

Endelig oppe

Vi rundede fyrtårnet og gik tilbage til parkeringspladsen så var kyst til kyst stien overstået. Herefter gik det hjemad i bil.