
Vind: 8 m/s
Temp. 20 grader
Distance: 6,39 km
Rotid: 1 t 47 min
Vi var 7 kajakroer fra Odense kajakklub som tidligt tirsdag morgen drog fra Odense til sverige for at tilbringe 5 dage i havkajak. Kajakkerne havde vi pakket på trailer dagen før, så det var kun bagage, der skulle ordnes inden vi kunne komme afsted.
Vi ankom til Matvik ved 13 tiden og tog kajakkerne af traileren, vejret var fint mens vi pakkede, men det skulle ændre sig, fra høj solskin til regn og 8 m/s. Heldigvis var det kortvarig.
Hjemme fra havde vi aftalt at vi fik en aften hver, hvor vi skulle stå for aftensmaden. Den første aften var det Bent som var kok og menuen var pølser og kartoffelsalat.