tirsdag den 31. juli 2012

Havkajak i Sverige sommeren 2012 - dag 1

d. 31-07-2012
Vind: 8 m/s
Temp. 20 grader
Distance: 6,39 km
Rotid: 1 t 47 min

 Vi var 7 kajakroer fra Odense kajakklub som tidligt tirsdag morgen drog fra Odense til sverige for at tilbringe 5 dage i havkajak. Kajakkerne havde vi pakket på trailer dagen før, så det var kun bagage, der skulle ordnes inden vi kunne komme afsted.



Vi ankom til Matvik ved 13 tiden og tog kajakkerne af traileren, vejret var fint mens vi pakkede, men det skulle ændre sig, fra høj solskin til regn og 8 m/s. Heldigvis var det kortvarig.
Da klokken var 15 var vi på vej mod Harö, som vi hjemme fra havde forudset som en lejrmulighed. Der var dog ikke de bedste landgangs muligheder så vi krydsede over til Tärnö, hvor vi fandt en god bugt og lejrplads.



Hjemme fra havde vi aftalt at vi fik en aften hver, hvor vi skulle stå for aftensmaden. Den første aften var det Bent som var kok og menuen var pølser og kartoffelsalat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar