lørdag den 27. juni 2015

En lang tog-dag - Kungsleden dag 0



Klokken 07.33 lørdag d. 27 juni steg jeg på toget fra Odense, for at tage nord på til Abisko hvor den ene ende af den 440 km lange Kungsleden er placeret. På banegården i Odense var der en del andre med rygsække. Deres udrustning og forplejning var dog tilpasset en anden destination, de skulle tydeligvis til Roskildefestival.

Efter et skift i København var jeg fremme i Malmø, hvorfra jeg hjemmefra havde købt en billet til Abisko. Prisen for togbillet fra Malmø til Abisko var ganske rimelig, 1297 kr. for turen inkl. pladsbillet (Malmø til Stockholm og soveplads (Stockholm til Abisko). Mellem skiftet i henholdsvis Malmø og Stockholm var der rigelig tid til en kop kaffe samt noget at spise.

Fra Stockholm til Abisko foregik rejsen i 6 mandskupé. Toget kørte fra Stockholm kl.17:55 lørdag, og var fremme i Abisko søndag kl. 12:35. Jeg delte kupeen med 5 svenskere. De skulle allesammen nordpå og det varede ikke længe før vi var i god snak om vores forskellige ture.

6 mands kupé med 3 køjer i hver side

To af mine medrejsende skulle ind i Sarek og havde snesko med, da der i år, meget usædvaneligt var sne endnu. Den ene af dem arbejdede i det svenske forsvar og havde blandt andet undervist det danske jægerkorps i vinterforhold i Kiruna, så de havde styr på deres.. En gut fra Stockholm havde også planlagt en tur rundt i Sarek, men var noget nervøs, da der var hans første tur derind. Han havde også snesko med (stadig i indpakning). Faktisk var næsten alt hans grej nyt. Ny 95 liters rygsæk og 2 iphones. Jeg var lidt nervøs på hans vejene.
Snakken om den store mængde sne gjorde mig lidt i tvivl om hvorvidt, jeg ville kunne komme frem på Kungsleden. De to gutter som skulle sammen ind i Sarek, gjorde mig opmærksom på at det sandsynligvis nok for ville blive en udfordring i tjaktja passet, hvor der efter sigende skulle ligge 4 meter sne. Jeg skrev mig bag øret at jeg i Abisko ville spørge efter snesko på fjeldstationen (udlejning eller købe).
I toget var der en diner-vogn. Her købte jeg aftensmaden i form af sandwiches og en kop kaffe. Efter sen aftensmad, gik vi alle til køjs, og jeg fik læst lidt i min medbragte ebog.


Diner vogn

Dag 0
Dato: Lørdag d.27/06-2015

Ingen kommentarer:

Send en kommentar