Efter en lang togtur frem til Umeå og derfra med bus i ca. 5 timer, ankom vi til Hemavan kl. 12.35. Vi var lige inde og checke Hemavan Fjeldstation ud, inden vi gik op i fjeldet. Opstigningen foregik gennem birkeskov, igennem et terræn præget at skisport, i form af lifte, som kørte, selv om der ingen sne var. Efter et par timers vandring holdt vi en pause på en time. Her fik vi spist, drukket vand og læst lidt. Vejret var godt. Det blæste lidt, men solen skinnede ind imellem skyerne.
Vi kom undervejs forbi Viterskalsstugan, hvor værten kunne fortælle at den første nysne netop var faldet. Dag 1 bragte os ind imellem de to Sytertoppe og sluttede efter ca. 18 kilometer ved Syterskalet, hvor vi overnattede i en hytte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar