Kungsleden Hemavan - Jäkkvikk, dag 5

Vi spiser morgenmad i køkkenet på vandrehjemmet og udveksler høflige blikke med de 2 endnu fremmede vandrere. Under morgenmaden kigger vi kort og ser på dagens rute. Vi skal gå stik nord ca. 2/3 dele af dagen for så at dreje i syd igen. Det meste af dagen kommer til at foregå over trægrænsen, hvilket vi glæder os til.

Vi hilser pænt farvel til de to vandrere som vi først ser sidst på dagen igen. Kort efter afleverer vi nøglen til værelset i en postkasse, og finder herefter Kungsleden igen. Vejret er tåget og terrænet er vådt efter nattens regn. Vi bruger et par timer på opstigning gennem tæt vegetation. Undervejs får vi udsyn mod vandet omkring Ammarnäs. Det idylliske tyrolerlandskab har ændret udseende og minder mere om et floddelta i en jungle.

Oppe på fjeldet driver skyerne lavt forbi. Efterårs farverne bliver som et tæppe trukket ind over landskabet. Vi nyder udsigten mod øst, udover en dyb dal, hvori Vindelelven løer fra nord mod syd. Højdeforskellen er ca. 500 meter fra fjeldet hvor vi står til elven. Oppe på Stourajåbba fjeldet er det tid til en pause. Vi slår Doumid teltet op ved siden at en kæmpe varde. Teltet giver os læ for vinden og ikke mindst fugten i luften. De våde sokker hænges op, og varme tørre sokker kommer på. Vi har hver et 3 mm underlag på ca. 1,5 m. Det anvender vi blandt andet til pauser som denne og rygsækkene anvendes som ryglæn. Pauser som denne holder vi ca. hver anden time. Vi bruger en time på at spise/drikke, får varme fødder og tørre fødder samt læse eller sove lidt.

Kungsleden slår et smut mod øst og vi bevæger os ned gennem trægrænsen. Birkskoven står tæt og vi skal på en strækning af 1-2 kilometer bevæge os ned til elven. Lyden afslører at vi er tæt på vand og snart kommer der en bro til syne.

Broen krydser elven lige ved vandfaldet 'Rävfallet'. På den anden side af elven ligger dagens lejr 'Rävfallstugan'. Til vores store forbavselse er hytten ubemandet. Indenfor møder vi 2 unge gutter fra Spanien. Der er 2 senge køkken/opholdsstuen, som spanierne har taget. Derudover er der 2 sovesale med køjesenge, men dørene er låst. Vi slå telte op udenfor og finder tager aftensmad med ind i hytten. Herefter ankommer de 2 vandrere vi boede sammen med i Ammarnäs. De virker nedslået over den manglende plads i hytten, især fordi deres soveposer ikke er varme nok.
Da vi har spist aftensmad ankommer endnu en vandrere. Han har en nøgle med, vist nok fra Ammarnäs, som passer til dørene til sovesalene. Det viser sig at man i Ammarnäs og en anden by, kan hente en nøgle. Hvor heldig har vi lov til at være. Aftenen bruger vi i hyggeligt selskab og lære de andre bedre at kende.