Efter en behagelig nat i en hytte, startede vi morgenen med en stejl stigning op af fjeldsiden, gennem en birkeskov, hvor der sporadisk var god udsigt tilbage mod fjeldet hvor vi gik i går.
Da vi brød trægrænsen tog vi en kort pause og nød udsigten.
Temperaturen var behagelig omend skyerne næsten dækkede hele himlen og varslede regn. Fjeldet var så småt begyndt at indtage smukke efterårsfarver og vinden var også kølig. Efter vi havde holdt en spisepause, blev vi indhentet at Scott og Elisabeth. Herfra fulgtes vi et godt stykke tid, indtil de holdt pause.
Det begyndte at småregne, så vi tog vindjakker på og håbede at regnen ikke ville tage til. Vi kom forbi en stensætning som jeg tror var Dávtá båvnna. Hvilken historie der helt knytter sig til denne, er jeg ikke klar over.
Regnen tog nu til og vi besluttede at det var tid til at tage regntøj på. Skyerne hang lavt og kontrasterne mellem de mørke skyer og det farverige fjeld var et fantastisk syn.
Da vi kom over på den anden side af fjeldet og skulle ned igen, havde vi en virkelig flot udsigt ud over en frodig dal med bugtende elve og søer, der strakte sig fra syd mod nord. På vores venstre side var fjeldet Laddie bákttie, der stod stejlt ud mod dalen.
Da vi kom ned fra fjeldet til vandet, skilte Kungsleden sig i to dele. Vinterruten fulgte fjeldet på vores venstre side lidt højrere oppe og vi tog sommerruten, der gik længere ned. Lige præcis her var der en god mulighed for lejr, men vi synes at dagen ville blive for kort, så vi satte et mål mod en hytte et par timer længere fremme. Imens vi gik gennem dalen, kunne vi høre en helikopter. Den kom ind fra syd og havde kurs mod den østlige side af den langstrakte sø. Årsagen var at der langs søen lå en del hytter. Når helikopteren var ved at lande, kunne vi se at der kom mennesker ud. Om det har været jagt eller helårsbeboelse ved vi ikke. Men tænk sig at have en hytte i sådanne omgivelser.
Vi havde godt våde fødder, da vi nåede frem til hytten Sjnulttjie, og vores rygsække og regntøj var også vådt. I hytten mødte vi en vandrer, der var på vej syd på, han havde holdt en lang pause i hytten og skulle nu videre. Efter en kort snak gik han og vi fik nu gang i brændeovnen og skiftet til tørt tøj.
Inden længe ankom Scott og Elisabeth, som var glade for den dejlige forvarmet hytte.
Der blev så varmt at vi måtte åbne døren lidt på klem. Mængden af vådt grej, der skulle tørre bredte en virkelig dårlig lugt, så det var meget godt med døren lidt åben. Især Scotts gaiters var slemme, så de fik en plads uden for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar