Hærvejen Hirtshals-Aggerssund - 5 dage

En lille beretning om 5 dage på Hærvejens nordlige del fra Hirtshals til Aggerssund i marts måned 2016.
Foruden den klassiske hærvej 'Viborg-Padborg' er der oprettet 2 nordlige hærvejsruter. Den ene er Frederikshavn-Viborg, den anden Hirtshals-Viborg. I 2012 gik jeg den klassiske Viborg-Padborg og denne gang faldt valget på Hirtshals-Viborg, mest fordi den følger vestkysten. Vi var 2 afsted på turen og skulle egentlig have gået hele turen på 8 dage men endte med 5 dage og sluttede i Aggerssund efter 136 kilometer.



Starten i Hirtshals var lidt forvirrende. Der var ikke noget Hærvejsskilt at finde og dermed ikke noget officielt startsted. Dog var der markering af Nordsøstien og at dømme ud fra et kort udgør Nordsøstien dele af denne hærvejsstrækning i starten.

Endelig en markering, hvor der også står Hærvejen og ikke kun Nordsøstien

Første etape fra Hirtshals til Rubjerg Knude bød mest på strandvandring med enkelte afstikkere ind i klitplantager, skovplantager samt sommerhusområder ind imellem. Ruten gik i starten forbi Bunkermuseet Hirtshals, beliggende ved Hirtshals fyr. Bunker komplekset består af 54 bunkeranlæg tilhørende kilometervis af løbegrave.



Selom ruten slår væk fra kysten og ind i plantagerne, er man så højt oppe at man kan se kysten

En uundgåelig del af vestkysten er sommerhusområderne. Lige så irriterende de kan være, så bringer de også noge godt med sig. Vi holdte blandt anden en sen eftermiddagspause i Skallerupklit feriecenter, hvor adgangen til toilet, købmand og vandoptankning til dels opvejede vandringen i det trivielle sommerhusområde.
De officielle etaper på Hærvejen fra Hirtshals til Viborg er temmelige lange, taget i betragtning af at der på mange andre danske vandreruter typisk er 15 til 20 kilometer mellem lejrmulighederne. På denne rute er der mange etaper på over 30 kilometer. Vi drøftede lidt undervejs om det havde været svært for planlæggerene af denne rute, at få kabalen til at gå op. Vi måtte ihvert fald flere gange "stealth campe" af mangel på officielle lejrpladser.

Lejr dag 1 - Et sted i det jyske

Inden ruten for en stund forlader vestkysten, kommer man forbi Mårup kirke og RuBjerg knude. Begge er seværdigheder, der er værd at bruge lidt tid på. Især fordi de om ganske få år vil være forsvundet på grund af vesterhavets erosion.

Mårup Kirkegård på vej i havet. Kirken har ligget til venstre på billedet.

Rubjerg Knude

"Astronaut på månen"

Når man bevæger sig indlands skifter terrænet. Asfaltvejene bliver til trivielt underlag med udsigt til landmændenes påvirkning af landskabet. Overalt er der marker og frosten har knap forladt jorden inden gyllespredningen er igang. I den lille flække Vittrup rækker købmandens sortiment til franske hotdogs på éngangsgrill til middag. Kirken ved Børgum kloster har vand, toilet,, stikkontakt til opladning af telefon og ly for vinden.

Asfalt og marker i en uendelighed

"Gourmet" på vare-rampen bag købmanden i Vittrup

I Odense hvor jeg kommer fra, er Langelinie et mondænt kvarter. I Jylland er det bare en grusvej.

Lejr 2 var også "stealt camping i Tise omegn i mangel på officiel lejrpladser på kortet og diverse shelter apps. Om morgenen kom vi så forbi en shelter, der er beliggende lige efter købmanden i Manna.
Flere steder undrede vi os lidt over rutens forløb. Eksempelvis har man valgt at føre den uden om Saltum by, hvor der er handlemuligheder. Men bageren i Saltum er et must besøg for den sultne vandre. Der er en lille cafe i selve bageren, hvor man ud over en kop kaffe også kan få noget til den søde tand. De har de største romkugler, jeg nogensinde har set. En 2 kilo romkugle til 100 kr.. Jeg nøjes dog med en mindre til 30 kr.

En af de bedre lejrsteder vi kom forbi og brugte var uden tvivl shelterpladsen i Hune Kliplantage. Der var rigeligt med sheltere, tørt brænde og ganske kort til Hune købmand. Vi har altid telt eller hængekøje med på tur. Men er der adgang til Shelter, benytter vi det. Der er flere fordele ved shelteren. Man har mere plads at brede sig på og man kan være mere social, hvis vejret er dårligt. Yderemere slipper man for at skulle pakke et vådt telt sammen om morgnen.
Afstanden mellem shelterene på ruten er temmelig stor. Men hvis man undlader telt og mad, og istedet provianterer undervejs fra dag til dag. Tror jeg at man grundet den lavere vægt i rygsækken, ville kunne vandre fra shelter til shelter.




Shelterene i Blokhus Klitplantage. Teltene stilles kun op for at tørre.

Gang i bålet inden mørket falder på

Ruten går efter Hune plantage sydpå væk fra kysten. Undervejs kommer man igennem Langdal plantage som minder om en pukkelpist. Det går hele tiden op og ned, rundt her og tilbage der. Herefter kommer man ind i Fosdalen. Årstiden gør at solen, som hænger lavt ikke bringer lyst og varme ned i fosdalen.




En kold Fosdal

Snart er vi fremme ved vestkysten igen for sidste gang på ruten. Vi spiser aftensmad på Slettenstrand feriecenter. Der er buffe med salat, frisk brød med smør, svineroulade med råstegte kartofler mv. Vi har idag gået 35 kilometer og den halve liter classic øl til maden, trækker det sidste overskud ud af os. Klokken er tæt ved 19 tiden og vi skal bare hurtigst muligt i lejr.
Solen er på vej ned og vi finder en græsmark skråt over for feriecenteret. Inden mørket falder på har vi teltene oppe og stå. Der går ikke lang tid inden jeg kan høre min kammerat Ove snorke. Jeg læser lidt og falder snart i søvn. Om morgenen kan jeg mærke at temperaturen er lav. Et kig udenfor bekræfter at der har været minusgrader i nat og teltene er dækket af frost.

Frostkold morgen

Ruten går nord om Svinkløv Klitplantage hvorfra der er et kig ned på det berømte Svinkløv badehotel. Idyllen bliver afbrudt af minder fra 2. verdenskrig i form af en bunkerstilling, der med sin høje placering og gode udsigt over strandbredden ville have gjort en invasion fra kysten til et sandt mareridt for dem på kysten.

Idylliske Svinkløv Badehotel

En grum bunker......

med et godt udsyn

I udkanten af Svinkløv Klitplantage ligger der en nyopført campingplads. Det er tideligt om morgenen og vi øjner muligheden for en kop kaffe med noget sødt til. Indenfor er værterne søde og betjeningen er i top. De skænker gratis op af deres egne kaffe og vi køber et stykke brød til.

En god start på dagen

Da vi nærmer os middagstid sigter vi efter en pause i shelterne i Kollerup plantage, men vi må have passeret dem uden at tænke nærmere over det. Vi står ihvertfald i den sydlige udkant af Kollerup plantage og bliver enige om at gå ind til Fjerritslev by og få noget at spise der.

En velfortjent lang pause

Frem mod Limfjorden bevæger vi os skiftevis på grusveje og mest af alt asfalt. Vejeret trækker for første gang på turen op til regn. Bare vi kan nå i lejr inden det bryder løs. Vi gør holdt ved en grillbar syd for Aggerssundbroen og køber en kop kaffe, drikker en mundfuld af kaffen eller hvad de nu kalder den sorte masse, som tydeligvis har stået og varmet hele dagen. Trunterne i grillbaren har mest travlt med lokalsladder og ænser ikke at vi går igen.

Næste lejr er en shelter ca. 500 meter øst for Aggerssundbroen. Vi finder de meget små sheltere og pakker ud. Imens soveposerne lufter udenfor, kigger vi på kort for at planlægge de næste og sidste 3 dage til Viborg. Her slår det os at Hærvejen Hirtshals-Viborg ikke er de ca. 212 kilometer som den officielle fjemmeside ellers påstår. Vi har undervejs ikke faret vild eller gået nogle omveje. Vi har holdt et gennemsnit på lidt over 27 kilometer om dagen. Alligevel er der 70 kilometer til Viborg, hvis man vel og mærke køre den direkte vej i bil. På gå-ben og via hærvejen er der ca. 100 kilometer tilbage. Så med kun 3 dage tilrådighed og brug for 4 dage for at nå resten. Vælger vi at exite turen her. Vi havde heldigvis set den mest naturskønne del af ruten.