onsdag den 3. juli 2013

Fyn rundt i havkajak, dag 3 d. 03/07-2013, Avernakø-Assens

Så meget blæser det!
Distance: 48 km
Rotid: 8 timer
Vejr: let regn til solskin, temperatur 15-20 grader, 0-1 meter bølger, vind 0-9 m/s fra SØ.

Jeg kom på vandet kl. 07.30 som jeg plejer, med vind på 9 m/s i ryggen og medstrøm fløj jeg fra Avernakø til Knolden syd for Dyreborg. Jeg kiggede undervejs på gps'en for at se hastigheden, og så tocifret tal... fedt.

1 pause blev holdt på Bøjden camping, her fik jeg en kop kaffe og en hindbærsnitte, så var jeg klar til dagens andet kryds fra Bøjden til Helnæs. Denne gang med bølger skråt bagfra venstre. Generelt har dagens roning været præget af styretag og støttetag.

På Avernakø mødte jeg en, der forslog Torø v. Assens som næste lejr. Jeg valgte at fortsætte til Assens strand istedet, og hvilket held, jeg fandt et godt spot på stranden, tæt på toiletter og havnegrillen, hvor aftensmaden blev købt. I morgen skal jeg igennem Lillebælt og rundt om Strib. Vejrudsigten ser fin ud, bortset for modstrøm i Lillebælt frem til kl. 16. Jeg må se om jeg kan finde noget idevand.
Ps. Billedet med vandhanen er fra i morges på
Avernakø. Det er en udendørs hane. Vandet bliver blæst af vinden.


Fyret på Helnæs

Lejr på Assens strand

tirsdag den 2. juli 2013

Fyn rundt i havkajak, dag 2 d. 02/07-2013, Lundeborg-Avernakø

Pause på Abyskov strandcamping
Distance: 43 km
Rotid: 8 timer
På vej gennem Svendborg Sund
Vejr: let regn til solskin, temperatur 18-22 grader, 0
meter bølger, vind o-8 m/s fra V, SV.

Kom på vandet kl. 07.30, i starten regnede det lidt , men det stoppede hurtigt. Jeg holdt den første pause efter ca. 9 km ved Åbyskov strandcamping. Her fik jeg købt en opvaskebøste, havde glemt at få en med. Jeg var så heldig at få en kop gratis kaffe med, så formiddags slik og chokolade blev nydt på campingpladsen.

Kryds til Avernakø
Jeg gik herefter ind mod Svendborg gennem Skårupøre sund og her kom vinden lige fra vest med 8 m/s. Gps'en sagde at jeg roede med 3 km/t, det tog en krig at komme ind til Svendborg. I Svendborg mødtes jeg med Kim. Vi var lige et smut inde hos Nicus nature. Kim skulle se på en kajak og jeg manglede en tørpose. Herefter spiste vi middagsmad på. Kims arbejde lige ved siden af Nicus.

Med maven fyldt drog jeg ud af Svendborg Sund. Jeg nåede kun til Rantzausminde, så måtte jeg træde af på naturens veje, det gentog sig 5 km. Længere fremme. Skal have fat i en tisseflaske! I Rantzausminde mødte jeg en ung gut, der gerne vil ro kajak, han fortalte, at der er kø, for at blive medlem i Svendborg kajakklub.


Efter Svendborg Sund krydsede jeg til Svelmø og herfra til nordspidsen af Avernakø. Lejr 2 er på en teltplads ved Avernakø havn. Her er bad og toiletter, luksus! Jeg har lige pakket en gave ud, jeg fik med fra Kim, ladkridspiber og guldbar, TAK FOR DET! I morgen melder de 9 m/s fra sydøst, så jeg får et ordentligt skub i ryggen mod Assens.

Kaloriegave fra Kim

mandag den 1. juli 2013

Fyn rundt i havkajak, dag 1 d.01/07-2013, Kerteminde-Lundeborg

Distance: 41 km, rotid : 7t 53min
Vejr: solskin til overskyet med regn, 15-20 grader. 0-0,5 meter bølger, vind 2-6 m/s.

Starten på Fyn rundt gik i Keteminde. Anita kørte mig afsted og min far mødtes med os foran Keteminde kajakklub for at ønske god tur.


Jeg kom på vandet ved 8 tiden og holdt formiddagspause på vandet ved 10 tiden med chokolade,slik og kaffe. Undervejs på turen så jeg bla. Svaler i klinterne og mener også at jeg spottede et marsvin. Ved Storebæltsbroen valgte jeg at krydse direkte fra Skaboeshus til broen for at spare km. Middagspausen holdte jeg på Knudshoved kl. 13.30. Herefter krydsede jeg igen, denne gang til den sydlige del af Kajberg skov. Ved 17 tiden var jeg fremme ved første lejr på. Stranden mellem Purreskov og Lundeborg.

Aftenen er gået med aftensmad, logbog og
hyggelæsning. Jeg har aftalt med en ven Kim, der arbejder lige ud til Svendborgsund, at vi mødes i morgen ved middagstid og får kaffe.



Lejr på stranden ved Lundeborg


søndag den 3. marts 2013

DKF havkajakinstruktør 2 kursus, dag 2

Dag 2 på kurset started ved 7 tiden med at spise morgenmad og lave madpakke på vandrehjemmet. Herefter gik vi i teorilokalet og og gennemgik nogle begreber såsom IDEAS, VAK og BBB.

Opvarmning og leg
Ved 9 tiden begav vi os ned til havnen og kajakkerne. Inden vi gik på vandet, skulle der varmes op.
Vi blev delt op i 2 lige store grupper. Herefter lavede vi nogle forskellige opvarmningsøvelser, der både gav varme i kroppen, smil på læberne samt løsnede stemningen lidt. Blandt øvelserne var blandt andet navneleg, som foregik stående i rundkreds. Hver mand fik en makker som, han/hun skulle kaste bolden til, den pågældende makker havde en anden, han skulle kaste til osv. Herefter var der tagfatleg inde i en cirkel lavet at et træktov. Her skulle vi fange vores makker imens alle de andre forsøgte det samme. Det er en sjov leg, hvor man kan bruge de andre som forhindring mod ens egen makker. En anden leg vi også prøvede, gik ud på at hele gruppen på nær 1 mand, formed en cirkel med armene over hinandens skuldre. Den udestående mand skulle så fange en bestemt person i cirklen. Gruppen skulle beskytte denne person ved at dreje rundt, så han ikke blev fanget.

Undervisning
Efter en god gang opvarmning skulle vi undervise i 20 minutter efter IDEAS (instruction, demonstration, explanation, activity, summery)
Herefter blev vi intruduceret for VAK, der ombefatter 3 indlæringsmetoder: Visuel, auditiv og kinestetisk. Kort går det ud på at nogle mennesker modtager instruction bedst gennem hørelse, andre ved visuel demonstration osv. Det skulle vi så prøve, men finten var at vi kun matte bruge en af metoderne, vi måtte ikke kombinerer dem. Det viste sig at være ganske udfordrende at forklarer et helt hold, hvordan man laver lavt støttetag, kun gennem tale, helt uden brug af kropssprog.

Arbejdet med VAK, hvor vi kun matte bruge en del af den, har virkelig sat IDEAS i perspektiv. Heri kombineres alle tre dele i VAK. Det er en god metode til at forklarer og "fange" alle kursister.

Evaluering
Efter kurset satte vi os sammen og evaluerede kurset med ris og ros til instruktørerne. Der var også plads og tid til en personlig samtale for hver mand sammen med en instruktør for at få personlig feedback.
Det var et godt kursus, hvor jeg fik en masse redskaber med mig, til mit videre forløb som kajakinstruktør og kajakroer. Samtidig føler jeg mig godt klædt på til instruktør 2 prøven.

lørdag den 2. marts 2013

DKF havkajakinstruktør 2 kursus - dag 1

Som en del af uddannelsen til instruktør 2 i havkajak, skal man på instruktør 2 kursus. Det stod denne weekend på.

Kurset blev afholdt i Kalundborg på Danhostel vandrehjem, med Klaus Dalsgaard Jensen og Sune Møller Petersen som instruktører. Første dag var lørdag - dagens tema var turledelse. Vi startede kl. 10.00 med kaffe, the og brød, samt en præsentation af hvem vi hver især var.

Efter at have hilst på hinanden, var det tid til teori om turledelse. Det indeholdt bla. hvilke forhold man som instruktør 2 kan virke under, hvilke ting man som turleder skal have fokus på heriblandt:

  • Gruppedeltagerne
  • Lokalitet
  • Vejr og havforhold
  • Distance, kryds og pauser
  • turlederens evner og erfaringer.
Vi gennemgik også lidt om selve instruktør 2 prøven.

Vi fik også nogle værktøjer til instruktørkassen i form af gode huskeord, som jeg kender det fra forsvaret.

K - kommunikation
O - overblik
P - positionering
U - undgå

KOPU benyttes ved skippermøde på stranden inden man skal afsted - lidt lige som 5-punkt befalingen i forsvaret.

Et andet huske ord er:

S- Stop ulykken
A - Acces the situation
F - Formulate a plan
E - Execute the plan
R - Review

Safer er huskeord til brug ved nødsituationer.

Herefter var det tid til at komme på vandet. Vi kørte ned til Kalundborg havn og hold da kæft et vejr, det var. Vinden kom fra vest med 11 m/s og vindstød på 15 m/s. Vi holdt os til havnen, men det var vist nok også det mest udsatte sted. Jeg har aldrig oplevet så vilde refleksbølger. De var ca. 1 meter høje og bombarderede os fra alle sider. I de refleksbølger skulle tungen altså holdes lige i munden, der var ikke tid til at slappe af. Jeg var uopmærksom et ganske kort øjeblik og blev straffet med det samme og måtte rulle.Vi skiftes til at have rollen som turleder og fik også lavet nødrep. som erstatning for en fiktiv tabt luge. Jeg anvendte en sort sæk, der blev strammet fast med et stykke snor, det virkede forbavsende godt. Vi roede fra ca. 13.30 til 18.00, det blev til ca. 7 km.

Tilbage på vandrehjemmet blev det tid til et bad og aftensmad. Vi mødtes igen kl. 20.00 til mere teori om turledelse:

Til planlægning af turen lærte vi metoden ABC

A - den planlagte tur (vejr, hav, gruppe, logistik, overnatning og kontaktpersoner)
B - Alternative ruter (opsamlingssteder, overnatning, beskyttede områder og kontaktpersoner)
C - Rednings-muligheder, sikkerhedsudstyr og ansvarsfordeling

Herefter skulle vi så planlægge en tur for en gruppe epp2 roere. Bagefter var det planlægning af et epp2 kursus.
Aftenen blev sluttet af med en hyggesnak og en øl.

søndag den 3. februar 2013

Rullekursus hos On Adventure

Jeg har længe haft lyst til at komme på rullekursus. Dels for at få flere rul i værktøjs-kassen, men også for at få rettet evt. fejl på nuværende rul.

Derfor fandt jeg et kursus for øvede, godt nok i Nordjylland (Hjallerup Idrætscenter), men hvad skal man ellers bruge en søndag på. Kurset var arrangeret af Tue Brems Olesen indehaver af OnAdventure.dk

Mig og kæresten som også roer havkajak tog til Jylland dagen før og tog en overnatning hos en kammerat. Derfra var køretiden kun 1 time.

Vi valgte at leje 2 Tahe Marine kajakker af Tue, istedet for at medbringe egne kajakker.

Vi var seks deltagere på kurset som blev delt i to dele. Det ene hold havde fokus på rul til deres mindre gode side og butterfly rul. Det hold jeg var på havde fokus på reverse sweep og storm rul.

Indledende startede vi med introduktion til de rul vi skulle lære. Tue var godt forberedt med et lamineret A4 ark til hver person - et rul på hver side af arket, med fokus punkter til hvert rul.
Herefter var det tid til opvarming i form af 4 baner svømning og derefter 3 almindelige rul... så var vi klar. Hver især gik vi igang med de nye rul, jeg startede med reverse sweep. Undervejs blev vi kaldt hen til Tue til lidt sparring og korrektur. Så det var en god kombination af tid til at fokuserer alene samt kyndig vejledning fra Tue.

Vi sluttede af med lidt yoga-øvelser og evaluering.



onsdag den 1. august 2012

Havkajak i Sverige Sommeren 2012 - dag 2

D. 01-08-2012
Vind: 2-4 m/s
Temp: 18-22 grader
Distance: 22 km
Rotid: 2 timer

I dag har vi brugt et par timer om formiddagen på lidt balanceleg i bugten, hvor vi har lejr.Vi legede lidt med kantning, bevæge sig hen over kajakken fra spids til spids, ro 4 personer på en kajak mm.
Guldfiren

 Herefter spiste vi middagsmad. Om eftermiddagen roede vi en tur rundt om Tärnö for at se vores ø ude fra. Vi havde en enkelt afstikker til Harö, hvor vi fik roet rundt mellem nogle skær.