Viser opslag med etiketten 2013 Kyst til kyst stien 147 km. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2013 Kyst til kyst stien 147 km. Vis alle opslag

onsdag den 31. juli 2013

Kyst til kyst stien, dag 6, d. 30/07-2013

Start: Janderup kl.08.20
Slut: Blåvandshuk kl.16.00
Distance: 31 km
Vejr: Delvist skyet med lidt sol, lidt blæsende 5-6 m/s. Temperatur 20 grader.


Vi havde i går aftes snakket med den anden vandre vi tidligere havde mødt. Hun havde gået ruten før og nævnte at etapen fra Janderup til Blåvandshuk var en dræber, den var kedelig og der var mange "ligeud" strækninger".Vi havde dog besluttet os for at tage den i et stræk uanset hvad. Vi havde hjemme fra opmålt de 6 etaper vi havde valgt. Kun 1 af de 6 havde holdt stik angående kilometerne, det var den første til Bindeballe købmanden.

De andre havde været længere med nogle få kilometre.
Dagens etape havde vi målt til 22 km. Så med de sidste dages erfaringer, kunne vi godt regne ud at den ikke holdt. Efter snakken om bålet i går aftes og et kig på kortet, kom vi frem til at ruten måske var omkring 26 kilometer, ingen problemer. Det eneste vi var lidt spændte på, var de 5 kilometer strandmarch, der ventede os i slutningen. Hvor hårdt vil det blive?

Uret var sat til 06.45 og 06.50, men allerede kl.06.00 kom skraldevognen og buldrede med skraldespande. Skraldevognen bippede når den skulle bakke, hvilket jeg mener at den gjorde hele tiden. Om jeg faldt i søvn igen, kan jeg faktisk ikke huske.

Rutinerne kørte som de plejer om morgnen. stå op, pakke alt sammen, på nær morgenmaden og tandbørsten. Spise og kigge på kort over dagens rute.
Allerede ved 08 tiden var vi klar, men skulle lige hilse på hende den anden vandre, der nu var stået op. Vi fik sagt pænt farvel og kom afsted.

Det er sjovt som ens tankegang ændre sig, når man ved at det er den sidste dag på turen. Man går hurtigere nu skal det bare "overståes". Det samme skete på hærvejen sidste år. Vi overholdt dog vores hvil. For hver 50 minut gåen, holder vi 10 minutters hvil.
Denne etape har nok været den med mest skiftende underlag. Vi har gået langt på asfalt, grusveje, græsstier, marker og ikke mindst sand.

Fremme ved plantagerne ved Oksby, fik vi en forsmag på strandvandringen. grusvejene var fyldt med sand og vi søgte hele tiden at gå hvor
der var lidt græs, da det var fastere underlag.

Den sidste kilometer ned mod stranden forgik i stiv modvind. Det har nok blæst mere end 10 m/s. Vi måtte gå ved siden af hinanden, hvis vi skulle snakke sammen. På afstand kunne vi se at der var gang i den nede på stranden, der var masser af kites i luften. Inden vi kom ned på stranden gjorde vi et holdt ved Tirpirtz-stillingen, der er en af de største kystbatterier fra 2. verdenskrig. Den blev dog aldrig bygget færdig. Til vores held solgte de is i kiosken, lige hvad vi havde brug for inden strandturen.

Tirpirtz-stillingen

Endelig fremme ved stranden, søgte vi hele tiden ud hvor vandet lige havde været, for at finde fastere underlag. Alligevel var det hårdt og langtsommere at gå i. Høfterne på stranden skulle også forceres, og efter hver høfte, kunne vi starte med at gå ud til venstre igen for at finde fast underlag.På stranden mødte vi min kæreste, som skulle hente mig i Blåvand. Hun var gået os imøde, og gik med den sidste del af turen. Undervejs på stranden søgte vi efter gule markeringspæle længere inde, der skulle markerer kyst til kyst stien. Først fremme ved Blåvandshuk fyrtårn var der en gul pæl. Her skulle vi op af diget, som bestod af løst sand. Jeg bankede støvlespidserne ind i sandet for at få fast underlag, hvilket virkede fint.

Endelig oppe




































Vi rundede fyrtårnet og gik tilbage til parkeringspladsen så var kyst til kyst stien overstået. Herefter gik det hjemad i bil.


Kyst til kyst stien, dag 5, d.29/07-2013

Start: Karlsgårde Sø kl. 09.00
Slut: Janderup kl.16.30
Distance: 22 km
Vejr: Overvejende solskin, temperature 20-25 grader


Jeg har siden i går haft en låsning øverst i ryggen, derfor er jeg vågnet flere gange i løbet af natten. Jeg er spændt på, hvor meget det kommer til at irriterer mig iløbet af dagen. Jeg har hidtil ikke haft nogle skavanker på turen, jeg er bare glad for at benene er okay.
Dagens rute løber langs Varde Å frem til Varde, herefter løber stien mod nord til den rammer vores mål for aften og nat, nemlig Janderup.

Undervejs på ruten gik vi langs med over Varde golfbane. Skiltningen var ikke den bedste her. Et hold herre der var ude og spille golf udpegede os vejen på et tidspunkt. Det er sikkert ikke første gang at de støder på et par vandrere her. Jeg spurgte dem om vi skule bytte tasker, vores rygsække for deres golftasker. De ville nu nok hellere spille golf.

På kanten af Varde golfbane





Senere på ruten blev vi ledt helt ud til spidsen af en græsmark, blot for at finde ud af at vi skulle følge den anden side retur igen. Herefter stod vi blot 50 meter fra den anden side af græsmarken, temmeligt irriterende.
Vel fremme i Varde gik jagten på noget middagsmad. Tanken om en burger med tilbehør og en stor kold cola, havde siddet i hovedet siden vi i morges planlagde pitstoppet i Varde. Vi fandt Café Rådhuset og bestilte mad og drikke. Samtidig benyttede vi lejligheden til at få ladet vores mobiltelefoner op på cafen, ligesom i Tambourshave. De er faktisk meget forstående, når man fortæller om turen og den manglende adgang til strøm.
Vi spiste udeforan, her mødte vi igen en anden vandre, som vi tidligere har snakket med på turen. I følge planen skulle vi i aften have lejr samme sted i Janderup, så bliver der tid til at udveksle erfaringer med ruten og andre vandreting.

Varde centrum



Undervejs på ruten manglede vi vand og til stort held kom vi forbid vandforsyningen for Varde kommune, her fik vi vist køkkenet af en flink ansat og fyldt op med vand.
Endelig fremme ved lejeren i Janderup mødte vi igen den anden vandre, samt en af de lokale, der kunne fortælle en del om lejeren og kommunens vedligeholdelse af stien og mangel på samme.
Vi skiftede fodtøjet ud med lejrsko (crocs) og gik til dagligbrugsen i Janderup for at købe ind til aftenen. Ingen af os havde lyst til aftensmad grundet den store burger mm. i Varde. Derfor blev der købt frugt, slik og sodavand.
Da vi kom tilbage til lejeren, var der dukket en mand op med rengøringsmidler. Han tørrede bordene af og ordnede lejerens das. Det er imponerende hvor meget de i Janderup gør for at holde lejrpladsen. I lejerens bog er der da også kun positive udtryk om stedet. Det er helt sikkert en lejr, der er ved at besøge.
Aftenen gik med bålhygge, snak om vandring og dit og dat. Den anden vandrer vi havde mødt, havde  nogle grilpølser tilovers, så dem delte vi, sammen med en anden vandre, der tidligere var kommet til.


mandag den 29. juli 2013

Kyst til kyst stien, dag 4, d. 28/07-2013

Start: Tofterup
Slut: Karlsgård Sø
Distance: 22 km
Vejr: let skyet, let vind, temperatur 20 grader

Dagens rute var mest på markvej. Der var marker på begge sider de første 15 km. Da vi kom til den vestlige side af Karlsgård Sø, skiftede terrænet til kuperet skov, det var rart at gå i løvskov igen. Vi havde set på kortet at der lå en have, som hedder Tambours have på den østlige side af søen. Vi håbede på at der så også var en kiosk/cafe, så vi kunne få lidt kaffe mm. Der var en kiosk og vi gik også et smut i haven.


Elsker at vandre i løvskov

Her mødte vi Peder, som var smed. Han var en del af en udstilling i haven. Vi fik set hvordan, smeden arbejder, og hørt om stålkvaliteter, smedeteknik og fik set noget af det han havde lavet, heriblandt nogle flotte knive. Stålet i knivene var æltet og foldet, så der fremkom åremønstre i kniven. Måske kunne det blive aktuelt med et knivsmede kursus til vinter.
Efter et besøg i haven og snakken med Peder, skulle vi videre til lejeren vast for søen. Vi missede dog et skilt og fik nogle ekstra kilometer i benene.

Lejeren lå perfekt i skoven ved Varde Å, hvor fiskene sprang nogle gange i løbet af aftenen. Eneste minus ved lejrpladsen var at der ikke var noget vand på pladsen, så vi måtte op til et hus og bede om vand. Vi fik noget vand og husets drenge, var nysgerrige og igang med at lave papirsflyvere. Da jeg kom til at nævne at jeg i skoletiden, var mester i papirflyverbyggeri, fik jeg stukket et stykke papir i hånden. Jeg fik foldet en flyver til drengene og vi gik tilbage til lejeren, hvor vi spiste aftensmad og læste lidt, inden sengetid.

Hyggelig lejr, lige ved Varde Å

søndag den 28. juli 2013

Kyst til kyst stien, dag 3, d. 27/07-2013

Start: Hjortebjerg plantage kl. 08.30
Slut: Tofterup kl. 16.00
Distance: 22 km
Vejr: skyfrit og solskin, temperatur 25-28 grader.


Dagens rute har virkelig været flot. Vi har gået gennem en dal med et utroligt dyreliv, så blandt andet et rådyr, en tårnfalk og nogle sjovt udseende langhårede langhornskvæg. Senere fandt vi ud af at de hedder Skotsk langhårskvæg.
Ove kaldte dem ninjakvæg, fordi vi først kun så 1, og pludselig stod der en hel flok. De var virkelig godt skjult.
Ninjakvæg

Ove snakkede konstant om is i går, ved ikke om det var varmen, men fremme ved Hovborg blev det så tid til en is. Senere på ruten kom vi lidt væk fra stien, det er ikke alle steder, at den er godt afmærket.

Fremme ved Tofterup, hvor vi skulle sove i nat, fik vi en is mere og handlede ind så vi kunne grille på lejrpladsen.
Der var ikke nogen træer på bålpladsen til vores hængekøjer, så vi tog et kig på den lokale fodboldtplads, her brugte vi 2 mål som "træer". Afstanden mellem stolperne er ca. 6 meter, hvilket er perfekt til køjerne.

Grill hygge
No trees - No problems

lørdag den 27. juli 2013

Kyst til kyststien, dag 2, d. 26/07-2013

Start: Bindeballe købmand kl. 09.20
Slut: Hjortebjerg plantage kl. 18.00
Distance: 30 km
Vejr: solskin med regn senere, temperatur 25-28 grader.


Dagen startede fint vi var godt udhvilede. Ove havde taget et sæt vandrestave med til os hver, mest i tilfælde af at der ikke var nogle træer til køjerene, så kunne vi sætte dem på jorden. Vi prøvede at gå med dem idag. Jeg synes egentligt at det giver en god rytme.Undervejs på ruten er der mange vandposter, der har de gjort godt. Vi kom forbi en spejderhytte, og fik skyllet hovedet og nakken, det var fantastisk kølende.

Op og ned. Dem er der mange af på ruten
Dejligt kølende




















Senere på dagen ved Nørre Vittrup skiftede terrænet fra vej til små skæve og tætte stier. Vi var godt trætte, så det havde vi ikke brug for. Oven i det blv vi skambidt af fluer, så det blødte, derfor tog vi buksebenene på shortsene. Så nu var det dårligt terræn, irriterende fluer og lange bukser i næsten 30 graders varme.

Endelig fremme ved lejr, fik vi lavet aftensmad, da dagens etape virkelig havde tappet os for energi. Herefter gik vi direkte i køjerne for at hvile, samtidig med begyndte det at regne.
Kl. Er nu 21.00 og jeg tror at jeg vil læse lidt. Jeg er igang med bogen "folk som os". Herefter er det godnat.

Forbandede hestebremser

Kyst til kyst stien, dag 1, d. 25/07-2013

Start: Vejle kl. 11.00
Slut: Bindeballe købmandsgård kl. 16.00
Distance: 20 km





































Dagen startede skidt. Jeg var søsyg efter Samsø rundt og havde glemt et liggeunderlag til Ove. Vi smuttede en tur i spejderport i Vejle og købte et.

De første 10 km på turen, havde jeg de største "tømmermænd". Jeg fik det en smule bedre af at gå, men jeg kiggede konstant ned ad pga. Svimmelhed.
Den første del at denne rute er et gensyn for os, det er en del af hærvejen, som vi gik sidste år.

Vi havde på forhånd valgt at slå lejr ved Bindeballe købmand, så vi kunne få noget af deres kaffe me kage menu, samt lidt slik til aftenen.
Efter et par kopper kaffe og 2 stykker kage hver, fik vi sat hængekøjerne op. Der var nogle rigtige gode pæle bag ved togvognene, vi kunne hænge køjerne i. Jeg fik noget mod søsyge, og aftenen gik med at læse bog.