Kontrasternes dag - Kungsleden dag 4

Jeg slog øjenene op ved 6 tiden og vågnede til endnu en dag med solskin, næsten uden en sky på himlen. Jeg fik skiftet fra sovetøj til vandretøj, pakket telt ned og fundet morgen mad frem samt placeret formiddagssnacks i den ene hoftelomme på rygsækken.
Herefter gik jeg op til fællesstuen, for at spise morgenmad og få morgenkaffe. Jeg satte rygsæk samt vandrestave udenfor, ganske som man gør det ved de svenske hytter. Indenfor var japaneren også oppe, de skulle idag til Kebnekaise, som var slutdestinationen på deres eventyr. Jeg kunne forstå på deres guide i går, at såfremt vejeret var til det, ville de gerne op på toppen af Kebnekaise. Det var guiden umiddelbart ikke begejstret for. Han ville hellere vandre nede i dalene. Gad vide om han har lidt højdeskræk. Nå men, som vejeret så ud idag, tror jeg ikke at han kunne slippe for en tur til toppen.

Dagens rute startede med en sti, der var let at vandre, faktisk helt frem til Kaitumjaurestugorna. Dog var stien udfor bjerget Stuor Jierta, faretruende tæt på store klippeblokke, som var skredet ned af bjerget. Det var ikke her man skulle sætte sit telt op. Undervejs kom jeg også forbi en gammel tørvhytte (billede ovenfor), som synligt bar præg af, ikke at blive vedligeholdt. Her blev det efter ca. 2 timers vandring tid til spisepause.

Stien fra Singi til Kaitumjaure

4-5 kilometer før Kaitumjaurestugorna snævrede terrænet sammen om Kungsleden, som nu blev klemt inde mellem 2 bjerge. Snart kom jeg ind i en birkeskov, hvor træerne ikke var meget mere en 2,5 meter høje. Træerne stod modsat birketræer hjemme i Danmark ikke ret op. De bølgede sig op mod himlen i en mere organisk form. Jeg havde læst i et blad, i Singí at træerne bliver kaldt saxofontræer netop på grund af formen.

Saxofon-træer

Inden jeg kom hen til Kaitumjaurestugorna, hvor jeg skulle holde middagspause, hørte jeg en ørn skrige. Den lå og kredsede henover jokken, som løber ned til Kaitumjaure og birkeskoven, der omhyldede den tætte slugt. Her forsøgte jeg med min 24 mm f2.8 linse, at få et billede af ørnen og ærgede mig over ikke at have et zoom objektiv med.

Ved Kaitumjaurestugorna fandt jeg en god plads ved et bordbænkesæt i solen med udsigt over Kaitumjaure. Ved bænken sad også en gut fra det sydlige Tyskland. Efter en god time i solen med mad, en kold cola og en snak med tyskeren, var det tid til at bevæge sig mod søen Teusajaure. Kungsleden gik parallelt med floden Kaitumjákka i et par kilometer. Terrænet var stejlt stigende, bestående af klippeblokke med spredt voksende træer. Stien snoede sig eventyrligt rundt om små søer og området mindede meget om noget fra en eventyrfilm. Den eventyrlige stemning blev brat brudt af et par spidshalede fugle, som hidsigt og bestemt bevogtede deres territorium. Fuglene skiftes til at lette og dykke ned mod mig, dog uden at komme helt tæt på.

Snart var jeg atter over trægrænsen og på vej hen over fjeldet lige over Teusajaurestugorna. På den anden side af fjeldet åbnede der sig en fantastisk udsigt over Teusajaure. Jeg holdt en kort pause og nød udsigten inden den stejle nedstigning til Teusajaurestugorna. Undervejs på nedstigningen måtte jeg holde en ekstra lille pause. Stien var simpelthen så stejl at mine ben trængte til en pause. Der var flere steder på vej ned, hvor stien var oversvømmet af vand, som kom ned oppe fra fjeldet. Til højre for stien var der et kæmpe vandfald, som udover at være flot at se på, også larmede en hel del.

Udsigten fra fjeldet inden nedstigningen til Teusajaurestugorna

Nede ved Teusajaurestugorna var der en time, til man kunne blive sejlet over søen til den anden side med en motorbåd. Alternativt kunne man benytte en robåd. Reglen for benyttelse af robåde ved søer, er at der er 3 både tilgængelige. Kommer man til en side, hvor der kun er en båd, skal man ro over på den anden side, hente en ekstra robåd, som man tager med retur på slæb. Først derefter kan man ro over. Reglen er til for, at man altid skal have mindst en robåd på den ene side.
Denne gang var der kun en robåd på denne side, så jeg valgte at holde en velfortjent pause og vente på motorbåden (som koster 200 svenske kr.)

Vandtaxa

På den anden side ventede der en stejl opstigning til fjeldet gennem en birkeskov. Da jeg trådte i land fra motorbåden og kom ind i skoven, nåede jeg lige at få et glimt af en elg før den stak af. Jeg stødte på flere gode teltpladser på vej op, hvor der var bålpladser. Min plan var dog at benytte aftenen til at vandre hen over fjeldet og tilbagelægge ca. 12 km yderligere, for at komme så tæt på nedstigningen til Vakkotavare som muligt. Således ville jeg kunne nå bussen kl.10.00 fra Vakkotavare til Kebnats (Kungsleden er afbrudt af en bustur på ca. 25 km). Jeg ville ikke gå helt ned tíl Vakkotavare idag, da jeg havde læst at der ikke var nogen teltpladser dernede.

På den anden side i birkeskoven, med et kig mod Teusajaurestugorna

Forbi trægrænsen

Aftenturen hen over fjeldet var virkelig en prøve. Det var en strækning med næsten kun sne, som desværre ikke kunne bære vægten af mig og min rygsæk. Resultatet blev at jeg gik ca. 12 km i sne til knæerne og fødderne dyppet i isvand. Da jeg kom til et område med klippeblokke, gjorde jeg et kort holdt og fandt 2 rittersport frem. Den ene lagde jeg i den ene hoftelomme til senere brug. Den anden åbnede jeg straks for at få noget ekstra energi.
Pludselig kunne jeg ane en skikkelse bevæge sig et par hundrede meter væk. Da personen kom tættere på, råbte jeg 'At least I am not the only crazy person in the world', hvortil personen som viste sig at være en kvindelig koreaner, svarede ' Do you have gas? I have no more gas'. Det viste sig at hun var gennemblødt og ikke havde mere gas tilbage. Jeg kunne desværre ikke hjælpe med gas, da jeg brugte en alkoholbrænder. Jeg tilbød hende istedet en rittersport, hvilket hun takkede nej til.
Hun brokkede sig over det kolde isvand og gik videre. Jeg stod et øjeblik var lidt bekymret på hendes vejene, inden jeg begav mig videre.

Snebro på aftenens fjeldvandring

Sne og isvand

Efter yderligere et par kilometer syntes jeg at ane noget rødt i det fjerne, men det var svært at bedømme. Da jeg kom tættere på kunne jeg se at det var et rødt telt omgivet af en håndfuld andre telte. De var placeret på et højtbeliggende græsplatau, helt fri for sne. Så jeg bestemte mig for at gøre dem selskab. Eneste problem var dog en bred fos, hvor der ikke var nogen bro over.
En vadetur stod ikke lige øverst på ønskelisten. Jeg havde godt nok våde fødder, men de var varme, så længe jeg holdt mig i bevægelse. En vadetur ville betyde et kuldechok, efterfulgt af en knugende issende smerte og først derefter ville varmen vende tilbage. Jeg brugte ca. 20 minutter på at finde et godt sted at komme over uden at skulle vade. Snart var jeg oppe på pladsen ved de andre telte og fik slået mit telt op. Klokken var nu 21.00 og efter en lang dag var det på tide med tørt tøj, lidt at spise og en god søvn.

Dag 4, Lejr 4
Dato: 01/07-2015
Start: kl. 07.30, slut kl. 21.00
Distance: 34 km, total km 104
Højde: 871 meter, opstiging: 884m, total opstigning: 2193m
Position: 67.621712, 18.104585
Vejr: Solskin og overskyet om aftenen