Ramt af dromomania? - Kungsleden dag 7

Tidligt om morgenen ca. ved 6 tiden, pakkede jeg stille og roligt sammen og undlod at forstyrre de sovende i hytten. Da hytten var fyldt med mennesker og dermed udstyr, dobbelt kontrollerede jeg mit grej, for at sikre mig at jeg ikke have glemt noget, inden jeg listede udenfor. Udenfor fik jeg børstet tænder og pakket mad til breakfast on the move og så var det ellers afsted.

Jeg bevægede mig mod vest, syd om et bjerg i ca. 850 meters højde via en meget boulder-agtig Kungsleden. Flere steder måtte jeg bruge begge hænder og kravle over store klippestykker. Undervejs passerede jeg et telt, der var placeret oppe på et platau ca. 150 meter væk. Udenfor stod den netop vågnede beboer og strakte sig. Vi hilste kort til hinanden via strakte arme.
Efter halvanden time nåede jeg frem til et sted, hvor terrænet skiftede. Foran mig længere nede, lå en nåleskov og strakte sig frem til næste fjeldtop. Inden nedstigning til skoven, ville jeg holde en pause, spise, drikke og tjekke kort.
Så gik det op for mig at jeg havde tabt mit kort. Kortet var normalt fast placeret på min venstre skuldrestrop i et sammenrullet alosak cover, som blev fastholdt af en kraftig elastik med en speedlock mekanisme. Nu var det bare væk. Jeg lagde min rygsæk ved varden på billedet foroven og besluttede mig for at bruge 5-10 minutter på at gå tilbage og kigge efter kortet, desværre uden held.
Turen fortsatte ned gennem skoven uden kortet, kun guidet af de orange/røde markeringer på træerne. Undervejs passerede jeg et skilt, der informerede mig om, at jeg officielt befandt mig inde i Sarek nationalpark.



Efter ca. 3.5 timer var jeg fremme ved STF hytten 'hut pårte'. Her holdt jeg en middagspause på ca. 1 time. Området var ret kedeligt. Værten var mest interesseret i at høre om jeg agtede, at spytte nogle penge i kassen og lejrhunden gøede konstant.
Efter pausen begav jeg mig videre mod vest frem til søen Stour Tata. Her blev stiens forløb lidt udfordrende langs med søen, samtidig med at vinden tog til fra vest. Herefter drejede ruten mod sydvest med direkte retning mod Kvikjokk. Skovstrækningen ned mod Kvikjokk var langstrakt og stien ikke helt nem at gå på. Efter 9,5 timer var jeg fremme ved Kvikjokk, som skulle være dagens lejr.
Jeg kiggede indfor i fjeldstationen og fik ladet telefonen op, kontaktet kæresten og drukket en masse sukkerholdigt væske. Jeg spurgte til en mulig lejrplads og prisen for et bad. Pigen bag desken henviste mig til en græsplane og oplyste at et bad kostede 60 svenske kroner.
Efter en pause på halvanden time, gik jeg ned for at se nærmere på en teltplads. Jeg fik mig forvildet ned til "havnen", hvor en jolle var ved at blive fyldt med vandrere og rygsække. Jeg spurgte skipper hvilken tid han sejlede næste morgen? hvortil han svarede kl. 11. Klokken var ca. 18 og jeg beluttede mig for at hoppe ombord og sejle med. Hjemmefra havde jeg overvejet at holde en overliggerdag i Kvikjokk, da dette var ca. halvvejs på Kungsleden. Nu var jeg igang med at forlænge arbejdsdagen med adskillige timer og samtidig skippe min planlagte overliggerdag. Jeg syntes at være ramt af en trang til at være så produktiv som muligt, og dårlig samvittighed/irritation over at misse, selv et par timers vandring ved evt. at skulle vente på, først at kunne sejle ved 11 tiden næste dag.
Sejlturen gik gennem et flodsystem, først nord på op til en plads ved Padjelantaleden, hvor en af passagererne skulle af. Herefter sejlede vi sydpå med mod fortsættelsen af Kungsleden.

Flodtur

Fremme ved landgangspunktet til fortsættelsen af Kungsleden, var det tydeligt at der var meget smeltevand. Landgangsbroen stod simpelthen under vand. Skipper sejlede helt ind i skoven, så det var muligt at komme tørskoet i land. Foruden mig skulle også 2 andre af. Skipper gik med i land og udpegede på kortet, en nødhytte oppe på fjeldet ca. 12 kilometer herfra. Skipper og jollen returnerede til Kvikjokk, imens jeg begyndte turen op gennem skoven til fjeldet.

Højvande

Udpegning af nødhytte (skipper i sort jakke)

Efter 5 timers vandring efter landgangen, nåede jeg nødhytten, der var placeret tæt ved en stor flod. Undervejs herop gjorde jeg nogle enkelt holdt, for at drikke vand og spise snacks. De 2 andre som stod af sammen med mig, så jeg ikke på vej op. Til gengæld fik jeg øje på en ugle, der sad godt kamufleret i et træ.
Hytten var ganske hyggelig. Der var monteret en solcelle, som gav strøm til en nødtelefon, med direkte forbindelse til politiet. Indenfor var der varmt. Der var 2 senge, en brændeovn og et enkelt vindue. Selvom klokken var mange, besluttede jeg mig for at lave aftensmad. Efter maden læste jeg ca. 1 time, inden jeg hørte lyde udenfor. Det var de 2 fra tidligere. Jeg stak hovedet udenfor og spurgte om de ville ind. De var lidt overrasket over at høre at jeg havde været her et par timer. Den ene var tydeligt medtaget at turen op gennem skoven til fjeldet. Han var ikke nærværende og sad og tog sig til hovedet. Da vi skulle til at sove, kunne jeg se at han havde haft et sæt aclima woolnet inden under hans vandretøj, deriblandt en skaljakke. Manden var simpelthen dehydreret. Jeg gjorde hans kammerat opmærksom på problemet og gik til køjs.

Lejr 7

Dag 7, Lejr 7
Dato: 04/07-2015
Start: kl. 07.20, slut kl. 21.00
Distance: 40 km, total km 193,5
Højde: 627 meter, opstiging: 820m, total opstigning: 4109m
Position: 66.844939, 17.589198
Vejr: Skyet med sol.