mandag den 6. juli 2015

Langt til lejr - Kungsleden dag 9



Efter en nat i skoven ved elven brugte jeg ca. 2 timer på at vandre 6 kilometer op gennem skoven og op på fjeldet. Fjeldet løb fra NV til SØ og Kungleden direkte syd, så det blev til omtrent 8 kilometer hen over et fjeld, hvor et stort område bestod af let spredte sten/klippestykker, Undervejs kom jeg forbi en enkelt tørvhytte og så også en flok rener.





Ved 15 tiden var jeg fremme ved Vounatjviken hvor fra jeg skulle med båd over en sø. Min beholdning af svenske kontanter var lille, men heldigvis tog de mod kort. Min plan var at blive ved Vounatjviken til dagen efter og få en god lang aften i teltet, men damen i butikken fortalte, at der var en anden vandre som også skulle sejles over og at det ikke var sikkert at de sejlede dagen efter. Jeg tænker at hun var irriteret over at det ville formindske deres fortjeneste på sejladsen, ved at skulle sejle enkeltpersoner over.
Der var et par timer til overfarten, så jeg købte en cola og en øl af damen i butikken til den lange pause. Hun henviste mig til en hytte nede ved vandet, hvor jeg kunne vente,
I hytten snakkede jeg med svenskeren, som også sad og ventede på at blive sejlet over. Han havde ikke fået noget klokkeslet for overfarten, så han havde siddet der længe og kunne sikkert havde kommet til at vente til dagen efter, hvis jeg ikke var dukket op.
Vi snakkede om ruten og de oplevelser vi hver især havde haft undervejs. Han havde også været forbi Västerfjäll og set kirken.




Efter overfarten fulgtes vi hen over et lille fjeld, hvor der desværre ikke var noget vand tilgængeligt. Vi gik derfor videre ned på den anden side af fjeldet og nåede helt frem til en sø, hvor der var en lejrplads og robåde til en lille overfart på ca. 200 meter.


Dagens rute blev længere end forventet og jeg spiste først aftensmad ved 22 tiden. På vores side af søen, var der kun én robåd, så jeg hentede en på den anden side, så jeg var klar til dagen efter og gik til køjs.

Dag 9, Lejr 9
Dato: 06/07-2015
Start: kl. 07.00, slut kl. 21.30
Distance: 43 km, total km 266,5
Højde: 446 meter, opstigning: 1065m, total opstigning: 5674m
Position: 66.425647, 16.948388
Vejr: Skyet, lidt regn senere på aftenen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar