torsdag den 4. december 2014

Molsruten dag 1, d.13.10.2014


Start: Grenaa havn
Slut:Rugård Camping
Distance: 21 km
Vejr: Delvis solskin, vind 8-10 m/s fra Øst, regn fra ca. kl. 16.

Dagen startede tidligt med køb af billet til tog fra Odense banegård samt en god kop kaffe til turen. Det var efterårsferie, men alligevel var der godt fyldt i toget, med folk der skulle på arbejde. Jeg nød turen med kaffen, min nye ebook reader (KOBO Aura HD) og bogen 'De hængte hunde' af Jens Henrik Jensen, der var frisk downloadet. Tanken om at jeg var med toget af en helt anden årsag end alle de andre, gav mig et smil på læben og det var vist, det eneste smil, der var at spore i nærheden den morgen.

Jeg havde valgt at vandre ruten fra Grenaa til Århus og skulle derfor skifte tog i Århus mod Grenaa. Vel fremme i Grenaa, havde jeg et par ting på To Do listen, inden turen kunne starte. På baggrund af gode erfaringer med kort-materiale fra turistbeauruer fra tidligere ture, havde jeg valgt ikke at medbringe kort med hjemme fra. Derfor skulle jeg et smut forbi turistbureauet i Grenaa. De åbnede først en time efter min ankomst, hvilket gav mig tid til et par andre gøremål. Jeg var kommet afsted uden ekstra batterier til min gps og pandelampe.
Efter proviantering i fakta, fik jeg fundet nogle kort hos turistbureauet. Det viste sig dog at være noget lidt andet end, hvad jeg havde håbet på. Den flinke dame på kontoret fortalte mig at, det officielle kort over vandrruten, var lavet af dansk vandrelaug. Derfor havde de det ikke i butikken. Istedet fik jeg et 1:100.000 kort hvorpå ruten var stiblet ind.

Endelig var det tid til at finde frem til start. Men hvor var startstedet?? Mit kort viste at det var på havnen. Da jeg efter lidt tids søgning ikke havde fundet nogle skilte, der kunne indikerer starten på ruten, besluttede jeg mig for at det kunne være det samme. På denne tur valgte jeg hvor ruten startede. Sådan gik dagen stort set med, at jeg nogle gang gik på den afmærkede rute og andre gange valgte selv. Et kort i 1:100.000 gør det besværligt at se, hvorvidt ruten afviger ex. 500 m fra stranden og bevæger sig ind i terrænet, så på mit kort så det simpelhen ud som om, at den gik langs stranden. Derfor gik jeg langs stranden det meste af dagen og afveg kun ind i land, når jeg skulle i læ i pauserne.

Middagspause

En anden pudsig oplevelse et par timer før lejr, skete syd for Katholm Skov. Efter at have vænnet sig til at have kysten på venstre side, uden at skulle tænke ret meget over navigering, rendte jeg ind i en grusgrav. Jeg havde godt nok spottet noget ude i horisonten, der stak ud i vandet. Det viste sig at være et læssebånd til at læsse skibe med. Lettere forvirret over den gigantiske forhindring, valgte jeg at dreje mod vest og gå indland. Efter 500 m stoppede jeg op og granskede mit kort.
Der var regn på vej og vinden var taget til. Min beslutning om at gå ind i landet betød mindst 1 times vandring mere. Min mavefornemmelse sagde at jeg skulle følge kysten, så jeg vendte om for at se nærmere på grusgraven. Lige efter der hvor jeg drejede til højre, var der en markering af ruten, som pegede i retning af grusgraven. Skiltet kombineret med et ophold i hegnet, der omkransede grusgraven, gjorde udfaldet, jeg skulle på en afstikker.
Der var aktivitet i grusgraven, så jeg valgte den direkte vej mod stranden på den anden side, for at komme hurtigst igennem området. Fremme ved den anden side, ventede en rutchetur på en 2 meter lodret skråning ned til stranden. Efter at være kommet tilbage på den trygge strand, skifte underlaget til store banker af skaller og sten. Efter en par kilometer på det ufaste underlag skiftede terrænet endeligt, for mine ben fra knæ og ned efter var ved at være godt trætte. Samtidig begyndte det at regne og jeg begyndte så små at spejde efter en lejr plads.

God vind fra Øst

Dagens terræn
Jeg havde hjemmefra planlagt en lejer i Sønderskov. Den placering vil give mig et fornuftigt indhug i ruten og nu hvor min vandbeholdning var lav, havde jeg ingen anden mulighed end at søge mod skoven og husene, som jeg kunne se et par kilometer længere syd på. Endelig fremme ved Sønderskov rendte jeg lige ind i en campingplads (Rugård Camping), der lå lige ud til kysten. Der var ingen aktivitet at spore, men jeg gik alligevel ind og bankede på. Ejeren var hjemme og ganske flink. Jeg fik lov til at bruge et hjørne af skoven til min hængekøje og fri adgang til toiletterne.
Efter at lejeren var på plads, skulle der tankes vand. Vandet var uklart, og skyldtes sikkert, at der ikke havde været gæster der siden sommeren. Jeg havde heldigvis medbragt mit vandfilter (Sawyer Mini Filter) og filterede vandet for at være på den sikre side.


Dagens lejr

Efter en hård start og 4,5 timer vandring, sad jeg endelig i hængekøjen med mit tørre sovetøj på, en dejlig varm underquilt under køjen og topquilten ovenpå. Mine tær havde været gennemblødte af vand de sidste par timer, men nu gennemstrømmede energien fra den varme mad helt ud i tæerne, livet var herligt. Vinden var taget til og ruskede godt i omgivelserne, så jeg lukkede enderne til på min nye 4 sæsons tarp og lagde mig til med ebogen. Så kunne elementerne bare giv los.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar