Kasseret tegl langs kysten |
Slut: Egernsund (Skodsbøl skov) kl. 17.00
Distance: 29 km
Vejr: Lettere skyet, blæsende. temperatur ca. 10 grader.
Med positiv erfaring fra Hærvejen, bestilte jeg den "officielle" Gendarmguide fra Kruså turist information. Den samlede pakke bestående af en guide i godt vandfast materiale som er delt op i 12 etaper og et oversigtskort. Guiden består af etapekort og god information om områderne, kultur og historie. Den er de sølle 78 kr. inkl. porto værd. Oversigtskortet gør det nemmere, at skabe overblik, samt at se hvad, der ligger uden for ruten. Kvaliteten af papiret til det store kort, kunne godt være bedre. Det jeg har, er ikke meget værd mere, til trods for at det har været pakket ind. Jeg håber at man kan købe dem særskilt, for det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal gå denne tur. Nåå men nok om kort og guidebog.
Turen var planlagt til at være en 3 dagstur og med ca. 75 km i alt, ville det blive til ca. 25 km om dagen i snit. Jeg skulle af sted med min efterhånden faste vandrekammerat, en god ven gennem snart 20 år. Togturen fra Odense til Padborg tog ca. 2 timer. Billetterne blev købt via DSB's app, og det virkede forbavsende godt.
ULA Circuit og Gossamer gear mariposa |
Kort efter starten på ruten, kom vi forbi grænsebommen, hvor Hærvejen slutter. Det er ca. 2 år siden vi var her sidst. Dengang slutte vi en lang tur af og nu startede vi en ny, ganske vist kortere, men ikke ringere.
Terrænet på den første dag, var kuperet og gik gennem den flotte Kollund skov, med dybe kløfter og stejle
fald mod Flensborg fjord. Lige som vi havde vænnet os til den stille skov, hørte den op og blev afløst af høj musik fra en bil på en parkeringsplads i udkanten af Kollund. Det var en gruppe knægte, der spillede bold og høj musik på p-pladsen. Sikkert til stor irritation for områdets, efter husene og bilerne i indkørselen velhavende beboere.
Kuperet terræn |
Strandkanten flød med tegl overalt. Årsagen var ifølge guidebogen, at man i gamle dage smed den tegl, der ikke levede op til kvalitetskravene langs vandkanten.
Efter 29 kilometer og med trætte fødder, stealth campede vi i Skodsbøl skov. Jeg havde blandt andet en ny hængekøje, en hjemmelavet underquilt, en hjemmelavet spritbrænder og en ridgeline til tarpen med som skulle prøves af. Så det var masser at lave i lejren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar