torsdag den 4. juli 2013

Fyn rundt i havkajak, dag 4, d. 04/07-2013, Assens-Båringvig


Troels Kløvedals Nordkaperen var lagt til i Fænø Sund
Distance: 52 km
Rotid: 9 timer
Vejr: overskyet til delvist skyet, temperatur 18-20 grader, 0 meter bølger, vind 0-3 m/s fra SV.


Den gamle Lillebæltsbro.
For nogle år siden løb jeg halvmarathon over den.
Jeg var på vandet 07.20. På den første del af turen, faktisk helt frem til Føns, var der ikke rigtig noget at se på. Så der havde jeg radioen kørende i øret. Jeg holdt middagspause på tangen lige før Føns, her tilberedte jeg en pose spaghetti m. Kødsovs. Ved Føns mødte jeg en ældre herre, der også var på vej Fyn rundt, dog mod uret. Han var startet i Svendborg. Han fortalte at han havde haft den ondeste modvind i går fra Fynshoved mod Enebærod. Det var den vind, jeg nød godt af fra Avernakø.

Herefter gik det gennem Lillebælt, højre om Fænø, hvor Troels Kløverdals skib, Nordkaperen lå til kaj.
Omme ved den gamle lillebæltsbro stod min far og vinkede. Vi mødtes herefter nede på Middelfart havn, og spiste tidlig aftensmad sammen.

Fredelig og øde lejr i Båring Vig
Herefter besluttede jeg mig at forlænge turen lidt, da jeg jo ikke skulle lave mad, når jeg kom i lejr. Derfor er jeg nu gået i land halvejs inde i Båringvig, på et dejligt øde sted, som jeg fik vist at to kajakroerer (Klaus og Kirsten, ret mig hvis jeg husker forkert) fra kajakklubben strømmen. Både i Lillebælt og her i vigen, har jeg set marsvin. Her i vigen holder der også en sæl til. Håber at få et billede af den i morgen.
Aftenen går med afslapning og bålhygge.

2 kommentarer:

  1. Sad lige og fik inspiration til en tur ala din. Kortet på denne side viser dog din dag 3...var lidt spændt på at se din tur tæt på hvor jeg bor i Middelfart...men, uanset det, så er det hyggelig læsning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar og dejligt at høre at den kan inspirerer.
      Det er efterhånden et stykke tid siden jeg roede Fyn rundt. På denne dag fulgte jeg generelt kysten, dog roede jeg ikke ind i de dybe viger.

      /Jim

      Slet