søndag den 3. marts 2013

DKF havkajakinstruktør 2 kursus, dag 2

Dag 2 på kurset started ved 7 tiden med at spise morgenmad og lave madpakke på vandrehjemmet. Herefter gik vi i teorilokalet og og gennemgik nogle begreber såsom IDEAS, VAK og BBB.

Opvarmning og leg
Ved 9 tiden begav vi os ned til havnen og kajakkerne. Inden vi gik på vandet, skulle der varmes op.
Vi blev delt op i 2 lige store grupper. Herefter lavede vi nogle forskellige opvarmningsøvelser, der både gav varme i kroppen, smil på læberne samt løsnede stemningen lidt. Blandt øvelserne var blandt andet navneleg, som foregik stående i rundkreds. Hver mand fik en makker som, han/hun skulle kaste bolden til, den pågældende makker havde en anden, han skulle kaste til osv. Herefter var der tagfatleg inde i en cirkel lavet at et træktov. Her skulle vi fange vores makker imens alle de andre forsøgte det samme. Det er en sjov leg, hvor man kan bruge de andre som forhindring mod ens egen makker. En anden leg vi også prøvede, gik ud på at hele gruppen på nær 1 mand, formed en cirkel med armene over hinandens skuldre. Den udestående mand skulle så fange en bestemt person i cirklen. Gruppen skulle beskytte denne person ved at dreje rundt, så han ikke blev fanget.

Undervisning
Efter en god gang opvarmning skulle vi undervise i 20 minutter efter IDEAS (instruction, demonstration, explanation, activity, summery)
Herefter blev vi intruduceret for VAK, der ombefatter 3 indlæringsmetoder: Visuel, auditiv og kinestetisk. Kort går det ud på at nogle mennesker modtager instruction bedst gennem hørelse, andre ved visuel demonstration osv. Det skulle vi så prøve, men finten var at vi kun matte bruge en af metoderne, vi måtte ikke kombinerer dem. Det viste sig at være ganske udfordrende at forklarer et helt hold, hvordan man laver lavt støttetag, kun gennem tale, helt uden brug af kropssprog.

Arbejdet med VAK, hvor vi kun matte bruge en del af den, har virkelig sat IDEAS i perspektiv. Heri kombineres alle tre dele i VAK. Det er en god metode til at forklarer og "fange" alle kursister.

Evaluering
Efter kurset satte vi os sammen og evaluerede kurset med ris og ros til instruktørerne. Der var også plads og tid til en personlig samtale for hver mand sammen med en instruktør for at få personlig feedback.
Det var et godt kursus, hvor jeg fik en masse redskaber med mig, til mit videre forløb som kajakinstruktør og kajakroer. Samtidig føler jeg mig godt klædt på til instruktør 2 prøven.

lørdag den 2. marts 2013

DKF havkajakinstruktør 2 kursus - dag 1

Som en del af uddannelsen til instruktør 2 i havkajak, skal man på instruktør 2 kursus. Det stod denne weekend på.

Kurset blev afholdt i Kalundborg på Danhostel vandrehjem, med Klaus Dalsgaard Jensen og Sune Møller Petersen som instruktører. Første dag var lørdag - dagens tema var turledelse. Vi startede kl. 10.00 med kaffe, the og brød, samt en præsentation af hvem vi hver især var.

Efter at have hilst på hinanden, var det tid til teori om turledelse. Det indeholdt bla. hvilke forhold man som instruktør 2 kan virke under, hvilke ting man som turleder skal have fokus på heriblandt:

  • Gruppedeltagerne
  • Lokalitet
  • Vejr og havforhold
  • Distance, kryds og pauser
  • turlederens evner og erfaringer.
Vi gennemgik også lidt om selve instruktør 2 prøven.

Vi fik også nogle værktøjer til instruktørkassen i form af gode huskeord, som jeg kender det fra forsvaret.

K - kommunikation
O - overblik
P - positionering
U - undgå

KOPU benyttes ved skippermøde på stranden inden man skal afsted - lidt lige som 5-punkt befalingen i forsvaret.

Et andet huske ord er:

S- Stop ulykken
A - Acces the situation
F - Formulate a plan
E - Execute the plan
R - Review

Safer er huskeord til brug ved nødsituationer.

Herefter var det tid til at komme på vandet. Vi kørte ned til Kalundborg havn og hold da kæft et vejr, det var. Vinden kom fra vest med 11 m/s og vindstød på 15 m/s. Vi holdt os til havnen, men det var vist nok også det mest udsatte sted. Jeg har aldrig oplevet så vilde refleksbølger. De var ca. 1 meter høje og bombarderede os fra alle sider. I de refleksbølger skulle tungen altså holdes lige i munden, der var ikke tid til at slappe af. Jeg var uopmærksom et ganske kort øjeblik og blev straffet med det samme og måtte rulle.Vi skiftes til at have rollen som turleder og fik også lavet nødrep. som erstatning for en fiktiv tabt luge. Jeg anvendte en sort sæk, der blev strammet fast med et stykke snor, det virkede forbavsende godt. Vi roede fra ca. 13.30 til 18.00, det blev til ca. 7 km.

Tilbage på vandrehjemmet blev det tid til et bad og aftensmad. Vi mødtes igen kl. 20.00 til mere teori om turledelse:

Til planlægning af turen lærte vi metoden ABC

A - den planlagte tur (vejr, hav, gruppe, logistik, overnatning og kontaktpersoner)
B - Alternative ruter (opsamlingssteder, overnatning, beskyttede områder og kontaktpersoner)
C - Rednings-muligheder, sikkerhedsudstyr og ansvarsfordeling

Herefter skulle vi så planlægge en tur for en gruppe epp2 roere. Bagefter var det planlægning af et epp2 kursus.
Aftenen blev sluttet af med en hyggesnak og en øl.